Hjemmeside
Falch Consulting
Vi bygger bro mellem regler og resultater
Falch Consulting er en rådgivningsvirksomhed, der arbejder i krydsfeltet mellem jura, strategi og forretning med visionen om at bygge bro mellem regler og resultater – altså at omsætte komplekse regler og juridiske rammer til løsninger, der skaber reel værdi for forretningen.
Jeg har hjulpet Falch Consulting med at udvikle logo og hjemmeside, der understøtter denne vision og formidler faglighed med tydelighed, struktur og professionalisme.
Historien bag logoet
Da jeg designede logoet, var visionen om broen et centralt element, jeg ønskede at fremhæve visuelt. Derfor er bogstavet A formet som en bro, der symboliserer forbindelsen mellem regler og resultater. Samtidig er logoet udviklet med et venligt og let futuristisk udtryk, som giver Falch Consulting et moderne og imødekommende præg.
Den lille stjerne i logoets højre hjørne refererer til juraens verden, hvor præcision, korrekthed og opmærksomhed på detaljen er afgørende. Stjernen fungerer som et diskret kvalitetsstempel og understreger Falch Consultings fokus på faglighed og grundighed.
Mads Falch Jørgensen,
Founder af Falch Consulting
Hjemmesidedesign
Hjemmesiden er udviklet med afsæt i en grundig søgeordsanalyse, så både struktur og indhold er SEO-optimeret fra bunden. Siden er opbygget med klare budskaber og en logisk opdeling, der gør Falch Consultings ydelser lette at forstå og nemme at finde.
Som en del af processen blev der også produceret nyt billedmateriale i samarbejde med en fotograf. Jeg var med til at udvælge lokationen og udarbejde et moodboard for billedestilen, så det visuelle udtryk understøtter både brandets identitet og den professionelle, nærværende tone på hjemmesiden.

